Ny webside om pantsystemet

Dansk Retursystem har fået en helt ny hjemmeside, som på en let måde giver grundig viden om det danske pantsystem.

Som forbruger er afsnittet 'Alt om pant' særlig interessant. Her kan du fx få svar på, hvilke dåser og flasker man kan få pant for. Hvordan pantmærkerne ser ud, og hvor mange penge de udløser. Du finder også forklaringer på de typiske problemer, der kan være med at aflevere pant.

I afsnittet 'Brug igen og igen' bliver du klogere på, hvad det egentlig betyder, når tomme dåser og flasker bliver genanvendt, og hvor meget energi og råstoffer man kan spare. Du kan fx læse om forskellen på genbrug og genanvendelse eller dykke ned i, hvad der sker med emballagerne, efter du afleverer dem i flaskeautomaten eller på pantstationen. Du kan også læse om, hvad dåser og flasker er lavet af, hvis man fremstiller dem fra bunden.

Og så kan du selvfølgelig læse om, hvad det danske pantsystem er, og hvordan Dansk Retursystem som non-profit miljøvirksomhed er regulereret af loven.

Besøg den nye hjemmeside på www.danskretursystem.dk