Om lidt er vi klar i Køge og Slagelse


Nu er der kun lidt over en uge til vi slår lugerne op på pantstationerne i Køge og Slagelse. Onsdag den 1. juli klokken 7.00 bliver der åbnet for forbrugerne.

I Køge ligger pantstationen på Stensbjergvej på Ølbycentrets parkeringsplads tæt ved dagligvarebutikker som fx Føtex og Lidl.
I Slagelse er den nye pantstation placeret på Japanvej 21 og bliver nabo til Slagelse Megacenter som huser mange større non-food butikker som fx T Hansen, Elgiganten, HTH køkkener og mange andre.
Forud for åbningen har udvalgte borgere i de to byer modtaget et kit med en pantsæk og forklaring om hvordan let det er at bruge pantstationen.
På selve åbningsdagen er der naturligvis medarbejdere fra Dansk Retursystem A/S til stede for at tage i mod i lighed med de tidligere åbninger.