Nu åbner pantstationen i Randers

Nu kan borgere i og omkring Randers også aflevere deres tomme dåser og flasker på en pantstation.

Nu får borgerne i Randers mulighed for at aflevere deres tomme engangsemballager på en ny og effektiv måde i pantstationen på Ørneborgvej 28.

Med pantstationen tager det kun et øjeblik at aflevere en pantsæk med tomme emballager. Du sparer tid og slipper for fedtede fingre - det er nemt, bekvemt og rigtig godt for miljøet.

Du samler alle dine tomme engangsemballager i en særlig pantsæk, hvor du kan blande dåser, glas og plastflasker. Når sækken er fuld, afleverer du den på pantstationen. Det tager under et minut, og pantpengene finder selv vej til din konto efter 10 bankdage.

Der er tale om et supplement til det eksisterende system, hvor vi udelukkende returnerer emballager i butikkerne. Pantstationerne giver endnu en mulighed for at aflevere – og for at aflevere mange på en gang. De gør det lettere og hurtigere at returnere de tomme flasker og dåser. I første omgang er der tale om et pilotprojekt, hvor vi supplerer vores to teststationer i Høje Taastrup og Horsens med yderligere 11 pantstationer i 2015 fordelt over hele landet.

Se mere på:

https://www.youtube.com/watch?v=3wXsnkXmLv0

https://www.youtube.com/watch?v=zyR-j6u_iQQ